Thursday 28 June 2018

Onsdag Bringer Sommeren Frem!


Hver onsdag sniger undertegnede her sig ned i butikken for at kaste med pap og rulle terninger. Sammen med andre ligesindede spilles der turneringer, byttes på kryds og tværs, alt imens at hverdagen for en stund lægges på hylden. Her er plads til alle - fra os småtykke studerende fædre, til børn der samles i grupper og lærer om Yu-Gi-Oh!


Mads øver sig - på snart 10'ende år!


I onsdags kunne vi med stor glæde se veteran spillere der vendte tilbage! Med udgivelsen af pakken Unite Team Q4 åbner Cardfight Vanguard for et nyt standard format, hvor selv de mest garvede nay-sayers da liiiige måtte have et kig til. Mads her er klar, med både sodavand og en masse nye kort, til vi fra næste uge begynder at spille turneringer igen! Her satser han på Nova Grappler klanen, som basere deres taktik på at angribe mange gange på en tur! Mon han kan vinde?
Butikken har åbent hver onsdag fra kl 10, og er man friske på at lære spillet giver folk som Mads og jeg gerne en hjælpende hånd - og så har butikken endda låne decks!

Sunshine on a Smiling Cookie

Men hvad er det så lige der gør at de så mange af os bruger næsten 40 timer hver måned på at drage den lange tur til Holbæk? Joooh lidt har det vel at gøre med ham her; Kasper hedder han, og det er ham som står bag kassen. Fra det kedeligste danske sommervejr til solskin og badedage mødes vi med dette super-charmerende-smil, der lover om fuld tilfredshed og en professionel kammerat-sælger. Selvom vi fjoller og pjatter, står Kasper og det øvrige personale altid klart til at hjælpe os med at finde lige det vi mangler.


Dragekuglerne Opfylder Ønsker

I Januar blev vi taget med storm af det nye Dragon Ball Super kortspil der udgives af firmaet Bandai. Siden da er vi sprunget fra 4 spillere til 10+ hver onsdag, og her er virkelig plads til alle typer af mennesker. Der gives tips, oplæres nye spillere på kryds og tværs, og man kan altid finde hjælp til at lære eller udvikle sit spil! Og er man lidt træt af kompetitivt spil og meta-decks kan man altid tage et sving med Cuben, en stak på 1 af hvert kort i spillet, der spilles af et næsten ubegrænset antal spillere som deler decket. Her er virkelig noget for alle, og jeg håber meget at se flere af jer hernede i løbet af sommeren!


Sommersolen Brænder Priserne!

At butikken er billig at handle hos har nok været en af de primære grunde til at vi har taget et extra kig, og det er en standard der holder fast!
Fra brætspil til samle-kort-spil, tilbehør, apparel og gaming gear, så har butikken det hele til overskuelige priser. I forbindelse med sommerferien har butikken valgt at køre en udsalgskampagne, som kan findes sammen med meget mere her:




Venner for livet!

Det er snart 10 år siden jeg som ung gymnasiestuderende tog toget fra kostskolen i Høng til Holbæk, hvor jeg havde hørt at man kunne købe og spille med Yu-Gi-Oh om onsdagen. Her blev jeg mødt af en et par knægte, hvis stemmer dårligt var gået i overgang, og som af og til skulle have lidt hjælp til sproget og spillenes regler. Allerede dengang var det nemt at finde sig til rette - selvom møblerne langt fra var rare at sidde i, og bordet var alt for højt til stolene. Siden da er der sket så meget, og drengene er blevet voksne. Vi spiller stadig sammen, og vi er blevet flere - mange flere. Om vi er til Vanguard, Magic, Dragon Ball eller egentlig bare har lyst til at snakke med nogen som også kender lidt til at findes i en anden verden, så har Kelz0r givet os det sted at mødes. Uanset vejr og vind, ved vi at solen vil skinne på onsdag, når vi igen skal ses med de bedste venner, man som voksen eller barn, kunne ønske sig.




Velkommen til vores blog - Tak Fordi du læste med!

Tak fordi du kiggede med i vores første indlæg! Der vil i fremtiden komme meget mere sjov, såsom turnerings dækninger, strategiske råd til kortspil, gag-issues og konkurrencer!

Speaking of which, så skal i da have en lille belønning for at have fuldt med så langt i min ranting! Derfor udlover vi 1x Kelz0r Goodie bag til en heldig person som:
1. Har læst dette indlæg.
2. Finder opslaget på facebook (https://www.facebook.com/Kelz0r/) .
3. Reagere og kommentere "Læst" + evt. feedback på facebook opslaget.
Vi sætter også meget pris på en deling, men det er ikke et krav ;)

Den heldige vinder trækkes d. 6/7-2018, og vil blive kontakte vi facebook!
Vi gør opmærksomme på at konkurrence ikke er associeret med facebook, blogspot eller andre end domænet kelz0r.dk

Kan du heller ikke få nok give-aways?
Så kig også med her: https://www.facebook.com/Kelz0r/app/152351391599356/, hvor butikken udlover hele fem Goodie-bags i forbindelse med sommerudsalget! 

Tekst og fotografi af
28/06-18, Alexander H. Markland