Saturday 18 August 2018

Wizkids udgiver figurer til Magic: The Gathering!


Wizards of the Coast (der ejer Dungeons & Dragons og Magic: The Gathering) har siden udgivelsen af Dungeons & Dragons 5th Edition haft et samarbejde med Wizkids om at lave figurer til D&D.

Her til efteråret bliver dette udvidet til figurer baseret på Magic, med Creature Forge!

Creature Forge: Overwhelming Swarm er det første produkt i denne serie, og kommer til at indeholde kendte og ikoniske væsener såsom Angels, Dinosaurs, Dragons, Spiders og Zombies!

Disse er alle baseret på eksisterende tokens, og kan altså evt. bruges som tokens hvis din deckbox er stor nok! Basen på hver figur er endda samme farve som væsenet er i Magic, hvilket bare gør det endnu mere praktisk!


Der er i alt 28 forskellige figurer at samle i denne første serie, og de varierer i størrelse alt efter væsenet - de største måler 55mm i højde. Alt tyder altså på at de vil kunne bruges til rollespil såsom Dungeons & Dragons - særligt passende hvis man spiller i en af Magics mange verdener!

Ligesom andre figurserier fra Wizkids (fx HeroClix) vil Creature Forge kunne købes i Booster Packs med tilfældige figurer. Hver pakke indeholder 1 malet figur, og hver Booster Box indeholder 24 pakker.

Games Workshop News: Tooth and Claw!

Ugens nyheder fra Games Workshop byder på følgende:



Tooth and Claw 

Et nyt begyndersæt i stil med Forgebane, hvor Genestealer Cults og Space Wolves kæmper på planeten Vigilus!



Sættet indeholder:
  • 10 Space Wolves Primaris Marines, inklusiv en ny Battle Leader-figur der repræsenterer Haldor Icepelt, og en Redemptor Dreadnought!
  • 20 Genestealer Cults-figurer, inklusiv en ny Abominant - en skrækkeligt muteret Aberrant med en alt for stor hammer, og et halvt ansigt for meget!
  • Regler, datasheets, særlige missioner og baggrundshistorie for slaget på Vigilus!

Space Wolves får derudover et opdateret Codex, nye Datacards og terninger, og en sprue med Space Wolves-relaterede dele til Primaris Marines!

Det hele udkommer lørdag den 25. august!